Hvordan skriver man en bog? En begyndervejledning

“Hvordan skriver man en bog?” er det spørgsmål, der højst sandsynligt førte dig til denne begyndervejledning.

Og i denne omfattende vejledning dækker vi alle faser forbundet med at skrive en bog – fra forskning til skrivning og udgivelse af den bog, du har forfattet.

Derfor har vi opdelt vores vejledning i tre hovedsektioner, der svarer til de tre faser for udgivelsen af en bog: planlægning, skrivning og udgivelse.

 

Første del: Planlægning af bogen

Planlægningsfasen for at skrive en bog er den vigtigste. I denne fase vil du bygge de grundpiller, din bog vil stå på. De ting, du skal gøre i denne fase, er bestemt ikke den eneste måde at gøre det på, men de er beregnet til at hjælpe dig stille og roligt ind i processen med at skrive din første bog.

 

1. Definer formålet med din bog

Hvad er ‘formålet med din bog’?

Ovenstående udtryk er nok malplaceret – især fordi du måske har flere forskellige grunde til at skrive bogen. Men sandheden er, at enhver bog, skønlitteratur eller faglitteratur, skal have et vigtigt formål – at hjælpe eller bistå.

Skønlitterære bøger, memoirer og andre bøger (som ikke primært er ‘sådan gør du’ bøger) hjælper læserne ved at være adspredende, en flugt fra virkeligheden og underholdende. Romaner, memoirer og biografier bringer læserne på en rejse – sommetider en rejse i overført betydning, andre gange en fysisk rejse – men en rejse uanset.

Med andre faglitterære bøger, såsom kogebøger, rejsehåndbøger og selvhjælpsbøger, er det lige modsat. Hensigten med disse bøger er at hjælpe på en mere direkte måde i forhold til de bogtyper, vi nævnte ovenfor. Men de har alle samme mål – at hjælpe læserne med at løse et problem.

Så det bør du også.

 

2. Definer genren eller nichen for din bog

Hvis det er en roman, hvad er så den overordnede genre og undergenre? Hvis du for eksempel skriver en paranormal kærlighedsroman, er den overordnede genre kærlighedsromaner, og undergenren er paranormal.

I faglitteratur taler vi ikke om typer af faglitterære bøger, men om nicher. Nicher er det begreb, man bruger til at definere en bestemt emnespecialisering – hvis du for eksempel er ved at skrive en rejsehåndbog, vil rejsesektionen have forskellige nicher.

Madlavning er et andet eksempel: der er mange forskellige bøger om forskellige køkkener, og der er således mange forskellige nicher – og dermed forskellige muligheder.

Hvorfor er det vigtigt at definere din genre eller niche?

Fordi du skal kende dine konkurrenter.

Når du først er klar over, at du skal fokusere på en genre eller niche, kan du finde andre bøger i den og læse anmeldelserne. Læs alle anmeldelser. Læs de positive anmeldelser såvel som de negative, og læg mærke til, hvad læserne syntes var godt ved bøgerne, og også hvad de ikke kunne lide.

Noget andet, du kan finde ud af, er om markedet allerede har bøger i overflod i denne niche. Du kan for eksempel se på, hvilken periode, bøgerne er populære i (jul, forår, sommer, osv.) eller om der er blevet udgivet for mange bøger for nyligt i samme genre.

Du kan bruge dette til at afgøre, hvornår du vil udgive din bog, hvilket kan være meget vigtigt, hvis du selvudgiver bogen.

Hvis du på den anden side har en blog eller en eller anden form for online tilstedeværelse, og du har mange følgere, bør du stadig definere nichen, men det vil ikke være nødvendigt at vente til en bestemt periode med at udgive bogen.

 

3. Definer dit publikum

Når du begynder at læse anmeldelser, kan du begynde at definere dit publikum. Der er mange forskellige måder at undersøge dit publikum på, men hvis du ser på anmeldelser af andre bøger inden for samme genre eller niche, er det den bedste måde til at opdage, hvad størstedelen af dit tilsigtede publikum kan lide at læse.

Dette kan hjælpe dig med at definere formålet med din bog bedre, og derved vil det også være meget nyttigt i forbindelse med at skrive bogen – fordi du vil vide, hvilken tilgang til dit emne og hvilken skrivestil vil “kommunikere” bedst med dit publikum, hvilket, når alt kommer til alt, er det ultimative mål – at glæde læserne.

 

4. Læs bøger inden for genren eller nichen

Som før nævnt er det vigtigt at kende dit publikum. Her er et par fordele, du vil få, når du læser andre bøger i din niche:

• Du vil vide, hvis de ting, du vil fremlægge i din bog, allerede er blevet bragt på bane i en anden bog.
• Du vil få at se, hvad andre forfattere og eksperter i din niche skriver mest om – og om du kan fremlægge noget andet.
• Stil dig selv i dine læseres sted: hvad er det, du kan lide eller ikke kan lide?

Bemærk:

Stjæl aldrig ideer eller tekst fra andre bøger og præsenter dem som dine egne.

Hvis du lærer noget nyt under din forskning, skal du præsentere det som sådan og fortælle læserne, hvor du lærte det fra. Hvis du finder øvelser eller metoder, du gerne vil dele med dine læsere i en faglitterær bog, for eksempel, kan du selv prøve dem først og så fortælle om dine erfaringer.

Desuden skal du sikre, at du aldrig kan blive beskyldt for plagiering – selv hvis du ikke har plagieret noget fra andre forfattere, vil den skamplet, man får bare ved beskyldningen, ødelægge dit omdømme, og det kan tage dig mange år og endnu flere bøger at rense dit navn.

Der er flere fordele ved at læse bøger i din genre eller niche, men dem, vi har nævnt ovenfor, vil hjælpe dig med at skrive din bog. Selv hvis du får en anden til at skrive den for dig (mere om det senere), er fordelene endnu større – for du vil kunne give denne person mange oplysninger og forskningsmaterialer.

 

5. Skrivning af følgeskrivelse eller pitch for traditionel udgivelse

Selv hvis du planlægger at selvudgive, bør du udsende manuskript og følgeskrivelse til traditionelle forlag. Hvis du sender dit manuskript til et forlag, vil det give dig to fordele:

• En fornemmelse af, hvor stor interesse din bog genererer blandt traditionelle forlag.
• Feedback – som du vil få, hvis du sender dem både en følgeskrivelse og en kopi af dit færdige manuskript, når du er færdig med det.

Det siges, at det er meget sjældent, at traditionelle forlag, der specialiserer sig i faglitteratur, vil indgå kontrakt om en bog med en forfatter, der ikke tidligere har været udgivet, men det siges også, at forfatterne skal være både gode og heldige.

Så man ved aldrig, hvilke muligheder vil opstå, hvis man sender manuskriptet til et traditionelt forlag. Og hvis du allerede har en følgeskare, er der større chancer for, at et traditionelt forlag vil vælge din bog.

Men for at få det til at ske, skal du skrive et godt følgebrev.

Her er nogle få tips om den proces:

• Sørg altid for at nævne, at du allerede har en følgerskare (hvis du har en).
• Forklar meget professionelt alle de måder, læserne vil få gavn af din bog på.
• Vælg det rette forlag – du skal for eksempel ikke sende et akademisk forlag din nye historiske kærlighedsroman.

 

6. Tips om selvudgivelse

Som vi bliver ved med at sige, både her og i vores anden vejledning for at skrive skønlitteratur, er selvudgivelse en virkelig god mulighed for mange forfattere og for eksperter på mange områder. Mange bedst sælgende forfattere af faglitteratur, som for eksempel Steve Scott, selvudgiver faktisk, og nogle af dem var selvudgivere, før de indgik kontrakt med et forlag.

Mange af dem havde også betydelig tilstedeværelse online via deres blogs og sociale medier. Der er også forfattere, der har besluttet sig til at selvudgive i stedet for at udgive på den traditionelle måde, hvilket var tilfældet med Anthony Hayward.

Her er nogle få tips, hvis du vil selvudgive en bog:

• Hvis du ikke har en blog – så start en. Ja, det kan være dyrt, men du er nødt til at have en online tilstedeværelse, før du kan udgive en bog, især en faglitterær bog, for at etablere dig som ekspert på emnet og tiltrække følgere, som senere vil være interesseret i at købe din bog.
• Ovenstående betyder også, at du skal være til stede på de sociale medier – og igen skal det ikke være en personlig tilstedeværelse, med mindre du har til hensigt at bruge dit navn som dit brand i stedet for noget andet.
• Sørg for at din bog gennemgår omfattende redigering og korrekturlæsning, så du fanger eventuelle fejl.
• Sørg for, at omslaget på din bog har en flot forside og en tiltrækkende bagsidetekst.
• Hvis du udgiver en faglitterær bog, skal du inkludere et professionelt foto af dig selv – ikke en amatøragtig selfie, men et professionelt fotografi, såvel som en kort, men detaljeret, selvbiografi.
• Det er bedst at udgive en e-bog, før du selvudgiver en trykt version. Hvis du udgiver en e-bog, vil det sige, at din bog vil være tilgængelig over næsten hele verden. Hvis du på den anden side selvudgiver på tryk, vil du kun kunne nå ud til et enkelt land, og du er afhængig af boghandler og andre distributionsmetoder. Hvis størstedelen af dit målpublikum foretrækker at læse bøger på tryk og bor i dit hjemland, kan du dog vælge selvudgivelse på tryk. Men du skal huske, at selvudgivelse på tryk kan være meget dyrt, og du kan ende med at have masser af usolgte bøger, der samler støv hjemme hos dig selv.

Ovenstående tips gælder for alle bøger, uanset genre eller niche.

 

Anden del: Skrivning af bogen

Når du har gjort alle trin fra foregående sektion og tilpasset dem til din bog og dit formål, kan du gå videre til fase to – skrivning af bogen.

I denne sektion vil vi tale om den egentlige skrivning af bogen og om, hvordan du klarer de problemer, du kan komme ud for i denne periode. Der er mange måder og metoder til at skrive en bog. Visse forfattere (og også visse tidsstyringseksperter) vil fortælle dig, at du skal sætte et bestemt mål for, hvor meget du vil skrive hver dag.

Dette mål kan være at skrive i to, tre eller fem timer, eller at skrive mindst 500 ord om dagen. Men hvis du ikke er komfortabel med at skrive, vil det blive et problem.

På den anden side er selv forfattere ikke altid komfortable med at skrive. De får skriveblokade, de har dage, hvor de meget hellere ville stikke sig i øjnene end at skrive.

 

7. Hvem skal skrive bogen?

Det er det første, du skal afgøre, især hvis dette vil være dit første forsøg som forfatter. Endnu en grund til, at vi foreslår at oprette et websted – en blog – hvor du vil begynde at dele ud af din viden i planlægningsfasen, er, at det kan være en enorm udfordring at skrive en bog på 50.000 – 80.000 ord, hvis man ikke har gjort det til en vane at skrive hver dag. Men hvis du på den anden side har en blog, vil det stille og roligt få dig i gang med at skrive hver dag, og når du er klar, kan du begynde at skrive bogen

Dog vil vi på det kraftigste anbefale dig at få en skyggeskribent til at skrive din bog, hvis du har problemer, eller hvis du simpelthen gerne vil fokusere på forskellige ting, der er forbundet med udgivelsesprocessen. Selv hvis du allerede har en blog, som du opdaterer hver dag, er det at skrive en hel bog en overvældende proces, og du kan føle dig mere komfortabel, hvis en anden gør det for dig.

 

8. Tips til at hyre en skyggeskribent

I dag kan man udlicitere hvad som helst, især skrivning. Der er tusindvis af freelance forfattere verden over, hvilket skulle gøre det lettere at ansætte en skyggeskribent, men sådan fungerer det ikke helt. Her er nogle få ting at huske:

• Det er altid bedst at betale lidt mere for en skyggeskribent, som har erfaring.
• Opret en prøveopgave til skribenten, før du ansætter vedkommende.
• Bed om en bestemt afleveringstid. Der er ikke noget ved at hyre en til at skrive din bog og så efter mange måneder opdage, at der slet ikke er blevet gjort noget.
• Bed om ugentlige eller daglige opdateringer.
• Søg efter en skyggeskribent, der allerede har skrevet andre faglitterære bøger inden for din niche.
• Se efter bloggere i din genre eller niche – mange of dem reklamerer på deres blogs om, at de er skyggeskribenter.
• Se efter en skyggeskribent, der har en positiv vurdering og bed om muligt om feedback fra skyggeskribentens tidligere klienter.
• Vær altid gennemsigtig i din kommunikation med skyggeskribenten – og bed om det samme til gengæld.

 

9. Lav et detaljeret udkast og en titel til din bog

Det er altid bedst at have et detaljeret udkast, før du skriver en bog, fordi du kan bruge det som vejledning under skriveprocessen. Du vil til enhver tid vide, med et enkelt blik på dit udkast, hvad du har skrevet indtil videre, og hvad du stadig har brug for at skrive om,.

For en roman vil udviklingen af et udkast betyde, at hele historien skal planlægges på forhånd, før du sætter dig ned og skriver. Det er den kreative proces bag romanens scener – forfatteren planlægger alle større begivenheder, intriger og plotlinjer, før der bliver skrevet et eneste ord. Forhistorier, kort og kronologiske begivenheder er planlagt, og når du begynder at skrive, farer du aldrig vild i det. Men udkast har en tendens til at være mere plot-orienterede, og sommetider falder karakterbuer i baggrunden, og du kan finde, at du er ved at skrive en historie, hvor personerne ikke passer ind – de har ikke den rette tankegang og motivering til alle de ting, de gør, og du kan få brug for at pille lidt ved karakterernes forhistorie for at sikre, at karakterbuerne og plottet virker godt sammen.

Hvad angår et faglitterært værk, hvor din forskning har været detaljeret og omfattende, vil udviklingen af et udkast for din bog bestå i at organisere alle disse oplysninger for at præsentere dem på en forståelig måde. Hvis du skriver en gør-det-selv bog, er dette endnu lettere, for du vil komme til at skrive en trin-for-trin vejledning, og hvert trin vil føre til det næste. Det bedste, du kan gøre, er at brainstorme et meget detaljeret udkast. Så kan du bruge dette udkast til at lave indholdsfortegnelsen til din bog, men dit første udkast behøver ikke at være den sidste version af indholdsfortegnelsen, der vil gå i trykken. Med andre ord behøver det ikke at være perfekt – det skal bare være nyttigt.

Du kan finde på en titel til din bog når som helst under skriveprocessen. Du finder måske på en titel før, du begynder at skrive bogen, du finder måske på en titel, mens du er ved at skrive bogen, eller du kan vente til inspirationen rammer dig med den perfekte titel.

Du kan dog også brainstorme titlen, før du begynder at skrive bogen – men efter du har færdiggjort dit udkast. Hvorfor? Fordi dit udkast – din vejledning – viser dig, hvad din bog vil handle om og hvilken type historie, den er, eller hvilket problem, den vil løse for læserne. Du kan derefter finde på en titel, der er fængende, tiltrækkende og lover nyttigt indhold.

For en faglitterær bog kan du bruge de mest fremtrædende nøgleord i din kategori, så titlen vil blive optimeret på en måde, der sikrer, at dine potentielle læsere nemt kan opdage din bog med så lidt som en Google søgning eller en Amazon søgning, når din bog er blevet udgivet.

 

10. Skrivning af din bog

Når det gælder selve skrivningen, skriver alle på deres egen måde. Målet er at finde en måde at skrive på, der er komfortabel for dig. Med dit udkast som vejledning kan du lave en tidsplan og sætte daglige eller ugentlige milepæle for at holde gang i processen. Men du skal huske, at skriveprocessen først og fremmest er uforudsigelig, og at alt andet kommer i anden række.

Når det er en god dag, vil du overskride dit daglige mål. Det betyder ikke, at du ikke skal skrive den følgende dag, du skal bare blive ved. Når du er begyndt at arbejde på bogen, skal du holde gang i det og blive ved med at skrive hver dag, da du ellers kan komme ud for nogle negative konsekvenser. Det kan ende med at tage dig meget længere at skrive bogen, end du oprindeligt havde planlagt, hvilket vil forsinke udgivelsesprocessen, uanset om du selvudgiver eller ej.

Hvis du har ansat en skyggeskribent til at skrive din bog, kan du gøre følgende for at gøre skriveprocessen bedre:

• Giv skyggeskribenten al din forskning.
• Lav et meget detaljeret, meget beskrivende udkast.
• Sørg for at lade skyggeskribenten vide, hvad vedkommende skal være ekstra opmærksom på.
• Sørg for, at skyggeskribenten vil kunne fange din stemme eller den stemme, du har i dine blog indlæg (hvis du har en blog).

Du må ikke tilgå skrivningen negativt, selv om det er første gang. For at gøre det lettere, kan du prøve at optage dig selv. Du kan for eksempel forestille dig, at du taler med en anden og fortæller vedkommende alt, hvad du ved.

Vælg et kapitel fra dit udkast eller start med det første. Når du er færdig, skal du transskribere det, du har skrevet (hvilket du også kan gøre ved at hyre en person til at transskribere for dig, eller ved at bruge software, der konverterer lyd til tekst). Hvad du får ud af dette, vil være meget tæt på en første kladde. Derefter vil det være lettere for dig at gøre den første kladde færdig og gå videre til redigeringsprocessen.

Under skriveprocessen får du brug for to ting: adgang til dit udkast og adgang til din forskning. Et værktøj som Scrivener kan være meget nyttigt, fordi det giver dig meget nem adgang til begge dele. Du har øjeblikkeligt overblik over, hvad du har skrevet op til det aktuelle øjeblik, og hvad der stadig er tilbage at skrive. Desuden vil al din forskning være let tilgængelig, så du aldrig vil spilde tid på at søge efter de oplysninger, du har brug for. Forfattere finder det ofte vanskeligt at fortsætte med at skrive, når de har tilbragt over en time med at lede efter en eller anden oplysning.

Men du skal være klar over, at visse forfattere finder Scrivener distraherende. Med den nemme adgang, kan du nemt blive distraheret med alle mulighederne og de forskellige indstillinger. Det bedste råd, vi kan give dig, er at prøve at skrive med Scrivener for at teste det – hvis det er for distraherende, hvis du ikke forstår, hvordan man bruger det, hvis det ikke virker så godt, som det kunne, så er det måske bedst for dig at skrive i Microsoft Word eller Evernote eller bruge en anden software, der fungerer for dig.

 

11. Lav en tidsplan

Som vi sagde tidligere, kan du lave en tidsplan for at sikre, at processen med at skrive din bog konstant går fremad. Du skal dog aldrig være for sikker på tidsplanen. Når vi siger tidsplan mener vi dog ikke, hvor mange ord du vil skrive om dagen – det er milepælene til – men den overordnede tidsplan for udgivelse af bogen.

Allerførst skal din tidsplan omfatte den tid, det tager at skrive beskrivelsen af bogen, finde på en god titel, og få lavet et godt omslag. I store træk skal du fastslå, hvornår du vil være færdig med at skrive bogen, hvor længe redigering kommer til at tage, såvel som om du vil få en betalæser, før du udgiver bogen. Alle disse ting kan tage tid, så hvis du har en tidsplan, kan det være det skub, du har brug for, så du kan blive færdig med dem allesammen.

Igen skal du huske at holde tidsplanen realistisk og være forberedt på, at der kan blive ændringer. Hvis skriveprocessen bliver hurtigere færdig, går du bare videre til redigeringsprocessen og de andre opgaver, fordi du aldrig ved, hvor du kan komme ud for et problem, der vil skabe forsinkelser.

Lad os se på nogle eksempler.

Forestil dig, at din bog skal være på omkring 50.000 ord. Hvis du beslutter dig til at skrive 2000 ord pr. skrivesession (eller pr. dag), hvilket er omkring 25 skrivesessioner, hvis vi antager, at du kan skrive 2000 ord i hver session. Det er 25 dage. Du kan planlægge, at dit manuskript vil være færdigt på omkring 4-5 uger. Hvis du planlægger at finde på en titel inden for samme tidsramme, kan du planlægge redigeringsprocessen.

Lad os antage, at du tager en uge fri fra din første kladde og derefter tilbringer to uger med at redigere din bog. Så er du omkring 7 uger henne. Hvis du har planer om at få et godt omslag til din bog i samme periode og skrive din professionelle forfatterbiografi, skulle der ideelt gå 7 uger fra det øjeblik, du begynder at skrive din bog, til det øjeblik, du udgiver den.

Dette eksempel er meget optimistisk. Skriveprocessen er meget uforudsigelig, så det bedste, du kan gøre, er at tilføje nogle få uger i tilfælde af uventede situationer. På den måde kan du stadig gøre din bog færdig på ti uger.

Det eneste, du nu skal gøre, er at tænke på markedet. Du kan gøre din bog færdig på 10 uger, men bør du udgive den med det samme?

Ja og nej.

Ja, du bør udgive den med det samme, hvis du allerede har en fanskare, du kan falde tilbage på, som vil købe din bog. Hvis ikke, skal du planlægge det efter årstiden. For eksempel vil sommeropskrifter ikke være populære, når sommeren slutter.

Desuden kan din rejsehåndbog til verdens koldeste steder være mindre populær om sommeren, når folk som regel tager på ferie i solen. Igen skal du undersøge markedet og lægge mærke til, hvornår bøger i din niche er mest populære og efterspurgte af læserne. Derefter kan du beslutte dig til, hvornår du vil udgive. Hvis du gerne vil udgive din bog inden jul og begynde at skrive i marts, har du god tid til at forberede din faglitterære bog bedst muligt til udgivelse. Men hvis det er juni, og du skriver en faglitterær bog om at få den perfekte ferie, er det ikke særligt hensigtsmæssigt at udgive bogen sidst i september eller oktober. Så er det bedre at vente til næste år og udgive den på et tidspunkt, hvor du ved, folk vil være på udkig efter de løsninger, du giver i din bog, i stedet for bare at sætte bogen på markedet.

 

12. Lav daglige og ugentlige milepæle

I begyndelsen vil disse milepæle være mest fokuseret på skrivningen og antallet af ord, men senere vil de også fokusere på redigeringsprocessen, formatering, anskaffelsen af et godt omslag og alt det andet. Til at begynde med vil du dog bare få brug for daglige eller ugentlige milepæle, hvor du vil bestemme dig til enten det antal ord eller den del af dit udkast, du vil dække i løbet af dagen eller ugen (eller måneden).

Det bestemmer du selv.

For eksempel er den gennemsnitlige længde på en faglitterær bog omkring 50.000 ord. Hvis du vælger en daglig milepæl på 1000 ord, vil dit manuskript være skrevet på omkring to til tre måneder (du skal have fri ind imellem, ikke?). Eller også kan du vælge at dele din bog op i kapitler og sætte en ordgrænse for hvert kapitel, så kapitlerne bliver lige lange.

I virkeligheden er dette dog ikke altid muligt. Længden på kapitlerne vil afhænge af, hvor meget information, du har, ikke af, hvor mange ord, du kan skrive. Selv i en roman er kapitlerne ikke lige lange, og visse forfattere skriver endda kapitler, der kun fylder en side.

Så hvis du har besluttet, at hvert kapitel skal være på 3000 ord, hvad sker der så, når du har så mange oplysninger, at det bliver tættere på 6000? Eller hvad sker der, når du har skrevet alle oplysningerne ned på lidt over 1500 ord? Det er derfor, du skal holde det hele fleksibelt under skriveprocessen.

På den anden side kan et dagligt mål med 1000 ord måske være for meget for dig, især i begyndelsen. Det gode ved det er, at jo mere du skriver, jo bedre bliver du til det. Derfor kan dine første milepæle være på så lidt som 500 ord om dagen. Men efterhånden som du langsomt gør det til en vane at skrive hver dag, kan du begynde at sætte ordtallet op til 750, 1000, 1250, og så videre.

Eller du kan logge antallet af ord, du skriver hver dag og hold regnskab ugentligt. Du kan for eksempel planlægge at skrive et kapitel om ugen, eller du kan planlægge, hvilken del af din bog, du vil arbejde på i ugens løb, og om du vil være færdig ved ugens slutning eller fortsætte næste uge.

Og uanset hvad du gør, skal du altid sikre, at du planlægger en hviledag. Skrivning kan være en herlig proces, men den kan også være trættende. Hvis du overanstrenger dig, kan du udløse en skriveblokade. Hvis du på den anden side tager mange dage fri, hvor du overhovedet ikke skriver, kan det blive svært for dig at komme i gang igen. Balance er nøglen, især når det gælder langtidsprojekter, såsom at skrive en bog.

 

13. Billeder, tabeller og forskellige andre ting

Afhængigt af emnet af din bog og det problem, den løser, hvis den er faglitterær, kan det være nødvendigt at tilføje yderligere ting som billeder, illustrationer, tabeller og lignende.

For eksempel er billeder uundværlige i rejsehåndbøger. Men hvis du skriver en selvhjælpsbog, er korte illustrative tegneserier (bonuspoint, hvis de er humoristiske) det bedste valg. Havebøger er endnu et eksempel. Hvis du for eksempel forklarer planteprocessen, vil det være bedst, hvis der er illustrationer. Men hvis du vil vise resultaterne af beplantningen, vil et billede – et fotografi – være den bedste mulighed.

Tabeller og grafer kan være meget tørre og forstyrre læseoplevelsen. Du bør kun medtage disse, hvis det er strengt nødvendigt for at understøtte dit indhold. Hvis ikke, er det bedst at erstatte dem med infografikker, hvis du kan inkludere dem, eller med kommentarfelter med specifikke oplysninger.

 

Tredje del: Redigering, finpudsning og udgivelse af din bog

Tredje fase af processen for udgivelse af en bog er lige så vigtig som de andre to faser. Når din første kladde er færdig, vil du opdage, at du ikke er vild med den. Du kan måske slet ikke rigtig lide den.

Det er her, redigering kommer ind i billedet. Ja, det er meget muligt, at din første kladde skal bearbejdes meget, og det er endda muligt, at du opdager, at du ikke kan redigere dit eget arbejde.

Vi anbefaler altid, at du forsøger at redigere selv.

Du kan lære at redigere din egen tekst ved hjælp af mange forskellige vejledninger, og når først du forstår grundprincipperne ved at redigere din bog, vil du måske opdage, at du nyder processen.

Og redigeringsprocessen er noget, du kan og bør nyde, fordi du vil arbejde på at gøre din første kladde til et fuldt udarbejdet manuskript. Og alle de ændringer, du vil foretage, vil gøre din bog til virkelig godt læsestof.

I skønlitteratur er det altid bedst at tage lidt fri, efter du gør din første kladde færdig, så du kan slappe lidt af mentalt efter arbejdet med at skrive bogen. Vi anbefaler det samme for faglitteratur. Ja, du har gjort en stor indsats for at få bogen skrevet, og du vil gerne have den ud hurtigst muligt i stedet for at tage en uges ferie fra bogen, men hvis du tager en uge fri, vil du kunne slå skrivningen ud af tankerne.

Med andre ord, hvis du tager en uge fri, vil du kunne læse den første kladde med friske øjne. Og du får brug for friske øjne til redigeringsprocessen.

Lad os se på trinene.

 

14. Indledende redigering

Vi kalder den første redigeringsrunde af din første kladde for indledende redigering.

Der bliver flere redigeringsrunder senere. I den første redigering vil du se efter fejl. Det er menneskeligt at fejle, og det er virkelig meget let at lave fejl – lad os for eksempel sige, at der skal være fem trin i en proces, og så viser det sig, at der er syv, og du huskede ikke at rette det.

Den bedste måde at rette på er ved at udskrive dit manuskript og sætte dig ned med en rød eller blå kuglepen. Læs det igennem. Skriv kommentarer i sidernes margener for at vise de ændringer, du kan foretage, de fejl du skal udbedre og allervigtigst, de forbedringer, du kan lave. Du skal ikke være bange for at følge din mavefornemmelse – hvis du tror et kapitel ville være bedre med en ændring i strukturen, bør du tage dig tid til at gøre det. Senere kan du se om det fungerer eller ej.

Hvis du vil lave store ændringer, skal du huske, at du bør foretage endnu en indledende redigering, før du fortsætter til den næste redigeringsrunde. På den måde sikrer du, at alle ændringerne er i orden, og at der ikke er uoverensstemmelser eller fejl.

 

15. Redigering i stor stil

Redigering i stor stil er redigering af den nu anden kladde på mange niveauer.

Første niveau er kapitler. Fungerer titlerne? Er det en god, flydende rækkefølge, eller er de for tilfældige?

Andet niveau er afsnit. Du skal sørge for, at afsnittene ikke er for lange. Du skal sikre, at de er koncise og præcise og ikke lange og indviklede. Sørg for, at læserne ikke taber tråden, når de læser dem. I denne redigeringsrunde skal du også se efter grammatikfejl. Læs hvert afsnit omhyggeligt, og sørg for, at grammatikken er korrekt. Du kan også bruge software som for eksempel Grammarly til at hjælpe dig.

Tredje niveau er sætninger. Meget lange sætninger, der består af masser af ord, hvoraf de fleste er unødvendige og overflødige og ikke bidrager til sætningens overordnede mening, er besværlige at læse, og læserne vil sandsynligvis få lyst til at smide bogen væk, hvis de ikke kan følge de fleste af dine sætninger til enden. Så find de lange sætninger og se, hvordan du kan beskære dem.

Fjerde niveau er ord. Det er let at stave ord forkert, bruge ord forkert og forveksle homonymer og homofoner, og disse fejl er lette at få øje på. På dette redigeringsniveau kan du også se efter ordgentagelser. De er også lette at finde, og de kan nemt rettes for at opfriske dit indhold.

 

16. Ansættelse af en professionel redaktør

Hvis du synes, at alle disse redigeringsniveauer virker som et stort arbejde – for det er de – må du hellere ansætte en professionel freelance bogredaktør. Vedkommende vil sørge for, at:

• dit manuskript bliver redigeret inden for en vis tidsfrist
• din stil egner sig til din genre, kategori, niche og emne.
• der ikke er grammatik- og stavefejl eller forkerte ord.
• der ikke er alvorlige huller eller uoverensstemmelser i handlingen, hvis du har skrevet en roman.
• alle andre redigeringsopgaver udføres, bortset fra den indledende redigering.

En professionel redaktør vil også finde uoverensstemmelser – men for at øge chancerne for, at du får en redaktør, der har kendskab til udtryk og ord, der bruges i din niche, kan du forsøge at finde en professionel redaktør with erfaring inden for samme genre eller niche. Men siden det måske ikke er muligt, bør du stadig gøre den første redigeringsrunde selv.

 

17. Finpudsning af teksten

Denne redigeringsrunde er dedikeret til at tilføje endnu et lag til din tekst. I stedet for at se efter fejl vil du nu arbejde med at udbedre dem. De sætninger, der var for lange og skulle forbedres, de gentagne ord og alle de andre fejl skal rettes. Manuskriptet bør nu lyde meget bedre, når man læser det, sammenlignet med den første kladde.

Men du skal ikke overdrive. Det er i orden med store ord, som de fleste læsere ikke kender, hvis de er drysset hist og her i teksten, men hvis du bruger dem konstant, kan det have en negativ virkning – især siden læserne måske ikke engang ved, hvad nogen af dem betyder. Er det virkelig din hensigt, at læserne skal have fat i en synonymordbog eller en almindelig ordbog for at forstå, hvad du taler om?

Det er derfor, din opgave består i at udtrykke den samme tanke i færre ord, især hvis et afsnit er for langt, eller hvis en sætning er for kompliceret. Nej, vi siger ikke, at det er her, du skriver manuskriptet helt om med andre ord. Vi siger bare, at du skal se efter sætninger, der kan forstyrre læseoplevelsen for læserne. Det er meningen, at du engagerer dem, ikke at dine ord virker distraherende.

 

18. Få betalæsere

Betalæsere er netop det: folk der vil læse din bog og give dig feedback om den, før bogen gennemgår den endelige redigering og bliver udgivet. Betalæsere kan være hvem som helst, venner, familie eller endda nogle af dine følgere.

Dine betalæsere bør se efter uoverensstemmelser, grammatik- eller stavefejl og ordgentagelser. Med andre ord gør de det samme, som du eller redaktøren gør, men fra læserens perspektiv.

Men dine betalæsere bør også give dig feedback om læseoplevelsen, og de bør give dig deres ærlige mening. Spørg dem, om de følte en tilknytning til dig som forfatter, om de fandt din bog nyttig og slutteligt, om de nød læseoplevelsen.

Husk dit mål, som du satte i det første trin af vores vejledning, og spørg dine betalæsere om du har nået det. Det er lige meget, om det mål, du satte for din faglitterære bog, var at hjælpe, underholde eller begge dele. Fra deres feedback skal du afgøre, om målet er nået. Hvis ikke, har du stadig tid til at lave ændringer.

 

19. Sidste redigering før udgivelse

Dette er den sidste redigering, hvor du sørger for, at alt er helt perfekt. Du kan foretage så mange runder, som du har brug for, så du kan nå målet. Det er vigtigt at bemærke, at der ikke vil være flere ændringer herefter. Hvis du selvudgiver i e-bogsformat, kan du gemme den sidste redigering som det sidste trin, før du uploader filen.

Dette er en stor redigering, hvor du i stedet for at se efter fejl sætter dig behageligt til rette og læser dit værk og lader fejlene springe op fra siden. Siden manuskriptet er blevet grundigt or omhyggeligt finpudset, måske endda tilpasset for at indarbejde feedback fra betalæserne, behøver du ikke at lede efter fejl og læse alting grundigt, fordi selv den mindste fejl vil udskille sig.

 

20. Professionelt omslag

Mange forfattere og professionelle tror, de kan lave et rigtigt godt omslag til deres bog. Hvis de har fusket lidt med foto- og billedmanipuleringsprogrammer, tror de, at de kan lave et omslag, der vil være flot og originalt.

Men intet kan erstatte et professionelt omslag lavet af en kunstner. Hvis du har råd til det, skal du få en kunstner til at læse bogen og designe et omslag, eller du kan forklare din bog, dens indhold, eller emnet så godt som muligt. Fortæl kunstneren hvad du forsøger at opnå og lad vedkommende designe et omslag.

Tro os, en kunstner vil lave et bedre omslag til din bog, end du selv kunne gøre, med mindre du selv er kunstner. Men du skal forklare emnet for kunstneren, så godt du kan. Du skal fortælle vedkommende om dit mål, om det problem du forsøger at løse, og hvad indholdet repræsenterer. Sådan sikrer du, at kunstneren kan fange dette på omslaget.

 

21. Professionel forfatterbiografi til faglitterære bøger

Hvis du har skrevet en faglitterær bog, skal biografien omfatte din erfaring med emnet. Hvis den handler om sund mad, kan du tale om, hvordan og hvornår dit liv ændrede sig, da du begyndte at spise den omtalte kost.

Sørg for at fortælle:

• hvem du er
• hvor du er uddannet, og hvor du lærte det, du skriver om
• hvor mange års erfaring du har
• hvor længe du har skrevet på din blog
• din hjemmeside og hvordan folk kan nå dig på sociale medier.

Din biografi skal selvfølgelig også have et professionelt fotografi af dig. Desuden skal du sørge for, at din biografi kommer lige til sagen, i stedet for at være langtrukken.

 

22. Udgivelse af din bog

Udgivelsesprocessen for din faglitterære bog bliver ikke din opgave, hvis du har fået aftale om udgivelse med et forlag. Det betyder, at du ikke vil have kontrol over prisen på din bog. Afhængigt af din udgivelsesaftale vil du enten få et forskud eller blive betalt, når bogen er udgivet og begynder at sælge. Udgivelsesdatoen afgøres også af forlaget. Så det kan godt være, du gerne ville udgive din bog før jul, men forlaget kan vælge en senere udgivelsesdato.

Når du selvudgiver, har du kontrol over alt, fra prisen til udgivelsesdatoen. Der findes mange online platforme til selvudgivelse. Nogle af dem ejes af Amazon, som for eksempel CreateSpace og Kindle Direct Publishing (KDP), som giver dig mulighed for at indsende en e-bog fra hvilket som helst sted i verden. CreateSpace giver dig endda mulighed for at udgive på tryk. Der er også iBooks (iTunes), Nook (Barnes & Noble), Kobo og Draft2Digital – som sælger til de tre foregående og andre mindre kendte platforme.

Selvudgivelse er kun næsten gratis, så vær opmærksom på de følgende ting om ISBN-numre, når du selvudgiver:

• Du kan blive nødt til at betale for dit ISBN-nummer, hvis forhandleren beder om det.
• Amazon (KDP) kræver ikke ISBN-nummer, fordi bogen her tildeles et ASIN-nummer (Amazon Kindle katalognummer).

En alternativ løsning, du kunne overveje, hvis du ikke føler dig selvsikker nok til at selvudgive, og hvis du har plads i budgettet til det, er at arbejde med et selvudgivelsesfirma, som vil tage sig af processen for dig.

 

23. Promotion af bogen før og efter udgivelsen

Før udgivelsen kan du promovere din bog på din blog. Du kan også deltage i bogturneer, især bogturneer inden for din niche. Og sørg for at reklamere for din kommende bog på sociale medier med små udpluk og sjove kommentarer. Det hjælper til at lave røre om bogen, så mange potentielle læsere ved, at din bog snart bliver udgivet.

Du kan offentliggøre omslaget et stykke tid før udgivelsesdatoen. Og sørg for at have et uddrag tilgængeligt på din hjemmeside, såvel som et lille afsnit, der er meget relevant for indholdet.

Med hensyn til promotion efter bogens udgivelse, kan du overveje, hvad du kan tilbyde. For eksempel kan du tilbyde en bogoplæsning, hvis dit værk er en roman, eller en workshop, hvis din bog er faglitterær? Deltager du i forskellige begivenheder på forskellige steder, eller kan du oprette et fællesskab eller forum på din hjemmeside til dine følgere?

 

Konklusion

Vi er nået til enden af vores korte vejledning om, hvordan du skriver din første bog. Den første bog er altid vanskelig for enhver forfatter, men når du har gjort det en gang, vil den næste være nemmere. I det mindste vil du være fortrolig med processen, og du vil finde måder, hvorpå du kan gøre det lettere for dig selv.

Noget andet, du kan gøre, er at forberede dig bedst muligt på at skrive bogen. Der er masser af hint og fif, du kan bruge i din skrivning, mange forskellige måder at præsentere oplysningerne på, og jo mere du lærer, jo bedre bliver du til at skrive. Det gælder altid om at skrive mere for at blive bedre.

Glem ikke de muligheder, udgivelsen af din første bog byder på. Hvis det lykkes dig at skabe en lille plads i din genre eller niche, har du nu den perfekte platform at falde tilbage på for din næste bog. Mange forfattere bliver ved med at skrive inden for den samme genre eller niche og laver enten en bogserie eller skriver bøger, der falder under samme kategori, men er selvstændige.

Du kan gøre det samme. Med hver bog vil du give læserne mere viden, og dit forhold til dine læsere vil styrkes, ligesom antallet af følgere vil stige. Når du har udgivet mere end en bog, vil læserne være mere tilbøjelige til at købe dine bøger, selv hvis de ikke følger dig på sociale medier.

Men for at få alt det til at ske, skal du starte med den første bog. Den første bog vil blive grundpillen for din karriere som professionel forfatter.

Derfor skal du gøre dit absolut bedste for at gøre den til den bedste version af dig selv. Det vil, trods alt, være på denne måde, du præsenterer dig for verden.

Held og lykke!

Georgina Roy wants to live in a world filled with magic. As a screenwriting student, she is content to fill notebooks and sketchbooks with magical creatures and amazing new worlds. When she is not at school, watching a film or scribbling away in a notebook, you can usually find her curled up, reading a good urban fantasy novel, or writing on her own.